Eksistentiel coaching uddannelse

Eksistentiel coach

Eksistentiel coach uddannelse løber over 2½ år

Uddannelsen tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende og bevidstheds frembringende. At finde mening, værdier, mål og retning for udvikling er essentielt for mennesker og organisationer.

Formålet med uddannelsen til eksistentiel coach er at tilegne sig en personlig og faglig tilgang til samtaler og menneskers udvikling og livskriser. Det er et udviklingsforløb der udfordrer dig både personligt og fagligt gennem to års uddannelse, hvor du vil opleve begivenheder, nærvær og læring der gør en forskel nu og de kommende mange år.

Eksistentiel coaching har fokus på livets dilemmaer og de store livsspørgsmål. Det er samtaler om det der gør livet værd at leve.

Hvordan finder mennesket mening i en til tider kaotisk verden der dagligt udfordrer med valgfrihed, forpligtigelse, engagement, lykke og lidelse, kærlighed og aleneværen, medgang og modgang, og hvordan kan kriser bidrage til menneskets udvikling? 

Eksistentiel coaching er rettet mod nuet og fremtiden. Eksistentiel coaching forener det bedste fra filosofiens og psykologiens verden, organisationsforståelse, spiritualitet og holistisk menneskesyn og styrker trivslen og motivationen til at nå dine mål.  Når man finder større eksistentiel klarhed, bliver det lettere at være nærværende og leve livet meningsfuldt.


Forløbet består af tre selvstændige dele.

1. Grundlægende coaching, der består af 5 uddannelsesmoduler over fire dage, skal gennemføres med højst 10% fraværd og den afsluttende eksamen skal bestås.

2. Eksistentiel coach, der består af 4 uddannelsesmoduler a 4 dage og 6 dage med supervision.

3. Eksamensforløb over seks måneder. Minimum 8 klientforløb over 5 samtaler. Supervision og vejledning i alt 30 timer. Skriftlig rapport over læringsprocessen og afsluttende supervision og eksamen.


Eksistentiel coaching

Eksistentiel coaching forholder sig til klientens grundlæggende livsværdier, fundamentale verdenssyn og selvopfattelse. Eksistentiel coaching har fokus på nuet og fremtiden. Den Eksistentiel Coach har som mål at anerkende klienten i nuet, skabe bevidsthed og hjælpe samt stimulere klienten til at møde verden frit og åbent. Eksistentiel coaching anerkender både de positive og negative dimensioner i livet.

Coachen leder ikke efter årsager men er i stedet optaget af at få klienten til at beskrive sin situation lige nu. Gennem detaljerede beskrivelser foldes klientens verdensbillede gradvis ud, så det træder klart frem i rummet.

Fremtiden giver til tider mennesket kontakt med den eksistentielle uvished og angst. Opgaven er at hjælpe mennekser til at finde frem til de beskrivelser, som giver dem en bedre fornemmelse af sig selv. Det er gennem beskrivelsernes meningsdannende kraft, at der åbnes muligheder, det største fremtidige potentialer træder frem. Samtalerne vil stimulere klientens evne til at se situationen klart og styrke evnen til at møde udfordringen frit og åbent. 

Eksistentiel coaching forener det bedste fra filosofiens og psykologiens verden, organisationsforståelse, spiritualitet og holistisk menneskesyn og styrker motivationen til at nå dine mål.  

Eksistentiel coaching handler også om at finde og udvikle hvem og hvilket slags menneske du ønsker at være, og hvad det er vigtigt for dig at bidrage med.

Teorien

Livet består af en række dilemmaer og nogle grundvilkår der er gældende for alle mennesker. Den grundlæggende teori bygger på Carl Rogers beskrivelse af klientcentreret samtale og den fænomenologiske metode. Fagligt og filosofisk er uddannelsen forbundet til eksistentiel- og humanistisk psykologi og inspireret af positiv psykologi.  Der igennem ses det enkelte menneske som unikt indeholdende et potentiale af stor visdom.

 

Udbytte

Eksistentiel coach uddannelsen er et omfattende og intenst udviklingsforløb der fremelsker personlig udvikling som styrker det faglige og personlige lederskab. Du trænes i evnen til at møde og anerkende menesket i nuet, motivere og inspirere, formidle og skabe forståelse for værdier og visioner, fremtræde autentisk og empatisk - at sætte ægte og troværdige fodspor. 

Uddannelsen byder på træning og læring der gør dig i stand til at udøve coaching og eksistentielle samtaler på et professionelt niveau.

Selvindsigt og personlig bevidsthed er afgørende for hvorvidt du kan udøve coaching på et etisk og professionelt højt niveau. På uddannelsen udfordres du til at anvende dit fulde potentiale, defineret ved fem grundlæggende intelligenser. Samtidig udfordres du til at beskrive og udvikle hvilket menneske du ønsker at være og hvad du brænder for at bidrage med.

Dine kollegaer får en sparringspartner/leder, der har en unik evne til at fremkalde klarhed og muligheder i en given situation og som mestrer coaching og teknikker der skaber optimal læring, forståelse og handlekraft.

Relationer, samarbejde, konflikter og samtaler forandres efter du har fuldført uddannelsen. Du udvikler en attraktiv evne til at være nærværende og se tingene som de er.


Træning med supervision

En stor del af træningen sker med supervision af uddannelsesleder, som vil være til stede på hvert uddannelsesmodul. På andet år er der afsat 6 hele dage til gruppesupervision. 


Hjemmeopgaver

Efter hvert uddannelsesmodul forholder træningsgrupperne sig til en hjemmeopgave med udgangspunkt i teorien fra det netop gennemførte modul. I træningen arbejdes der med brug af observatør/reflekterende teams. Observationerne bruges til at skaffe overblik for coachen. Observationerne indeholder ofte vigtige budskaber til udvikling af coach rollen. Det er afgørende for coachens udvikling, at tage stilling til udviklingsforkanten i den aktuelle situation og derved sætte fokus.


Ønsker du yderligere information om uddannelsen, kan du kontakte Allan Fedders. 

Tilmelding online


Link til coachuddannelser: Grundæggende coaching   Eksistentiel coach  Synergimager




Yderligere oplysninger og referencer kan fås hos:

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB

Låsbygade 20

6000 Kolding

 

Institut og uddannelsesleder: Allan Fedders tlf. 24 60 67 33

    

IDL, Låsbygade 20, 6000 Kolding, tlf.24606733           copyright 2001-2011 IDL